Udfyld venligst formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt. Felter markeret med * skal udfyldes.
Gaviscon (natriumalginat 50 mg/ml, natriumhydrogencarbonat 17 mg/ml, aluminiumhydroxid 15 mg/ml, calciumcarbonat 15 mg/ml) oral suspension og Gaviscon (alginsyre 350 mg/tabl., natriumhydrogencarbonat 120 mg/tabl., aluminiumhydroxid 100 mg/tabl.) tyggetabletter. Håndkøbslægemiddel. Virkning: Bruges til halsbrand, sure opstød og ved spiserørsbrok. Gaviscon danner et skumlag oven på det sure maveindhold og forhindrer tilbageløb af maveindholdet til spiserøret. Dosering: Må ikke tages sammen med drikkevarer, der indeholder citronsyre. Oral suspension: Voksne og børn over 2 år: 10-20 ml efter behov ½ time efter et måltid og før sengetid eller efter lægens anvisning. Børn ½-2 år: 5-10 ml fordelt på flere doser, helst efter et måltid. Børn under ½ år: 1-2 ml pr. kg. kropsvægt/dag, fordelt på flere doser, helst efter et måltid. Må kun gives til nyfødte og småbørn efter lægens anvisning. Tyggetablet: Tygges grundigt, må ikke synkes hel. Voksne: 1 3 tyggetabletter efter behov ½ time efter et måltid og før sengetid eller efter lægens anvisning. Børn: Må kun bruges til børn under 15 år efter lægens anvisning. Forholdsregler: Må ikke anvendes ved allergi over for de aktive stoffer eller de øvrige indholdsstoffer.
Oral suspension: Indeholder methylparahydroxybenzoat og propylparahydroxybenzoat (kan give allergiske reaktioner, som kan optræde efter behandlingen) og natrium (skal tages i betragtning ved saltfattig diæt). Tyggetabletter: Indeholder mannitol (kan have en mild afførende virkning). Oral suspension og tyggetabletter: Kontakt lægen, hvis dine nyrer ikke virker normalt. Virkningen af Gaviscon eller andre lægemidler kan ændres ved samtid brug. Kontakt lægen, hvis du tager følgende lægemidler mod: infektioner (fluoroquinoloner, tetracykliner), svampeinfektion (ketoconazol), blærehalskræft (estramustin), skjoldbruskkirtelhormon-forstyrrelser (thyroideahormoner), utilstrækkelig hjertefunktion, hjerterytmeforstyrrelse (sotalol), knogleskørhed (clodronat), afstødning af transplanteret organ (mycophenolatmofetil), epilepsi, gigt (penicillamin), smerter. Bivirkninger: Der kan i meget sjældne tilfælde forekomme udslæt, kløe og væskeansamling i vævene/under huden (ødem). Pakningsstørrelser: Oral suspension: 100 ml, 400 ml, 500 ml. Tyggetabletter: 20 og 120 tabletter. Læs indlægssedlen og oplysningerne på emballagen inden brug. Følg lægens eller apotekspersonalets anvisninger. Nordic Drugs AB, Box 300 35, SE-200 61 Limhamn, Sverige. Dato for udarbejdelse: 30.01.2023. Sidst opdateret oktober 2023.
De oplysninger, du sender ind behandles i overensstemmelse med vores Privatlivspolitik.
Nordic Drugs AB
Geijersgatan 2 A
200 61 Limhamn
Länkar: